Årets første sne

Vinter i Trige 2014

Vinter i Trige 2014Så faldt den første sne i 2014. Også på kælkebakken ved Oasen.

Kælkebakken blev indviet for første gang i år. Vinteren har ellers været mild hidtil, men i dag faldt der altså pludselig sne fra først på eftermiddagen. Nok til at bakken blev klædt i hvidt, og der gik ikke længe inden de første børn havde fundet vej til bakken med kælke på slæb. Varmemestrene var også hurtigt i gang med at rydde stierne.

Det ser dog ikke ud til at sneen kommer til at ligge længe, da dagtemperaturerne i følge DMI kommer til at ligge omkring 5 grader de kommende dage.