Kamals digtsamling

Kamals digtsamling
Vidste du at Treklangs redaktør, udover at være lærer, også er en vaskeægte digter?
Kamal Ahmene fik sin seneste digtsamling udgivet i maj og Treklang her derfor bedt ham tage sin egen medicin:
et miniinterview om tankerne bag skriveprocessen.
 
Skriver du først på fransk eller  tænker du så smukke ord på dansk?
Min baggrund som fransklærer og journalist for diverse fransksprogede aviser i Algeriet har utvivlsomt sat
sit præg på mine skriverier på dansk. Mit møde med H.C. Andersens sprog var et vidunderligt og betagende
eventyr. Det var en fantastisk rejse ind i sprogets fascinerende univers, som jeg var motiveret og nysgerrig
efter at udforske. Det tog sin begyndelse i 2003, da jeg kom til Danmark. Jeg fik smag for digtningen efter
blot et år på Sprogskolen i Århus og senere via Net Dansk. Jeg lærte dansk i en fart, men jeg må indrømme,
at det var en svær ”øvelse” at begå et digt, især på et sprog, som er mit fjerde fremmedsprog. Mit allerførste
digt på dansk ”Ja til livet”, som var en hyldest til min ældste datter har jeg skrevet i løbet af ti minutter. Det
var i forbindelse med en opgaveaflevering. Efterfølgende opfordrede min lærer mig til at sende mine digte til
et sted, hvor jeg kan få respons, og det gjorde jeg. Siden har jeg altid skrevet alle de tanker, der rumsterer
rundt i mit hoved på dansk. Den eneste bog, jeg har skrevet på fransk sammen med en kammerat, blev først
udgivet i Frankrig i 2009, selvom vi blev færdige med den i 1999. Det var svært at udgive bøger i Algeriet, især
hvis indholdet retter kritik mod regimet eller islamisterne. Der er forresten rigtig mange franske ord i det danske sprog,
og det er jeg meget glad for.
Hvilke sprogbarrierer er de største, når man skal formulere sig på et andet sprog?
Jeg har ikke oplevet at min interaktion med etniske danskere besværliggøres på grund af mangel på sprogfærdigheder.
Det var selvfølgelig en stor fordel for mig, at jeg har tilegnet mig fire fremmedsprog. Det vil sige i alt fem sprog –
berbisk, fransk, engelsk, arabisk og dansk – griber ind i min verden, og jeg færdes hjemmevandt i det sidstnævnte.
Dejligt at se hvordan alle disse sprog i al deres forskellighed var med til at forme mig som sproglærer, forfatter og sidst,
men ikke mindst som menneske. Dansk er det sprog, som har sat mine ord frie. Der er meget charme i at formulere sig
på et fremmedsprog, selvom der er risiko for at ”udstille” sine ”svagheder”. Men det er en fantastisk måde at sige: Jeg
har lært og lærer stadig dansk, det er det, jeg kan og jeg er stolt af det. Vi lærer alle sammen af vores fejl, og vi bliver
kun bedre og klogere af dem. Jeg har knoklet rigtig meget for den her digtsamling, og jeg har heldigvis haft et meget
professionelt samarbejde med mit forlag. Jeg har personligt ikke oplevet nogen form for sprogbarrierer, når jeg skriver
digte, men jeg bruger meget tid på det, jeg skriver. Det skal helst finpudses og omformuleres på den bedste mulige
måde. Jeg synes i øvrigt, at det at man taler flere sprog kan gøre formuleringerne endnu bedre og i visse tilfælde
”opfinder” man en hel smagfuld cocktail af neologismer, som stammer fra de øvrige sprog.
Er der nogle emner, der falder dig nemmere at skrive om end andre?
De emner, jeg brænder for, er alt det, der rører sig i mit liv, alt det jeg har oplevet i min barndom og ungdomsårene
i mit hjemland, alt det jeg oplever i Danmark, alle de aktuelle emner – integration, danskhed, islamisme og ekstremisme
– der bliver bragt i medierne og hele tiden har været genstande for ilter debat. Tavshedens tumult er en digtsamling, som
ikke vil falde i salafisternes eller  højre-ekstremisternes smag. Men jeg skriver ikke for at behage eller mishage nogen.
Jeg adlyder kun mine strofer. Emnerne indleder samfundsrelaterede refleksioner, og det er op til læseren at vurdere.
Hvilke læsere/modtagere vil du  gerne have til dine budskaber?
Den samme målgruppe, når jeg skriver et debatindlæg i Politiken eller Kristeligt Dagblad. Alle dem, der interesserer sig
for det der sker i Danmark og i verden. Man kan også kalde min poesi politisk poesi. Det kan jeg godt lide. Men prioriteten
i forhold til dette engagement er først og fremmest til menneskets værdighed.
Hvad inspirerer dig til at skrive?
Alt kan inspirere mig. Et ord, et billede, et menneske, en hændelse, en begivenhed… Jeg digter om hjemløse og dem,
som er på de vilde vover. Jeg skriver om de grusomme mennesker, der myrder og dem, der spiller samfundets hyrder.
Jeg tilhører krigens fjender, hædrer kærligheden, som man finder og beundrer naturen og bjergenes tinder. Jeg nyder
kærligheden til mine døtre og viv og følger debatemner og politiske kiv. Poesien sænker mørket, øger lyset og parrer min
sjæl til universet. Jeg elsker mine digte for hver især, for rim har jeg åbenbart flair og digtningen er ligesom hjertets skær.
Får du meget respons på dine holdninger (gode såvel som dårlige)?
Jeg har indtil videre kun fået positiv respons på mine debatindlæg, som jeg indimellem krydrer med poetiske godbidder
fra mine to digtsamlinger. Mit allerførste indlæg ”Kære imam, køb dig dog en enkelt billet væk herfra” blev bragt i Politiken
sidste år. Jeg har fået masser af ros, også fra nogle kendte danskere.
Det samme gjaldt for mit brev til Martin Henriksen i Politiken.
Forsiden på Kamal Ahmanes nye digtsamling

Forsiden på Kamal Ahmanes nye digtsamling

Tavshedens tumult
Kamal Ahmanes anden digtsamling ”Tavshedens tumult” udkom den 19. maj hos forlaget Snepryd. 
 
Her er forlagets beskrivelse: Kamal Ahmane er en modig mand. I digtsamlingen kommer han ind på hele to
meget omstridte og sårbare emner: For det første en kritik af islamismen og dens foregangsmænd, og for det
andet spørgsmålet om, hvad danskhed er, og hvornår man med rette kalde sig dansk. Uanset hvad der sker
ude i verden, forbeholder Kamal Ahmane sig digterens ret til at udtrykke sig frit.
Den skarpspidsede pen er Kamals våben, og han er ikke bange for at bruge det. Han forbeholder sig retten til
at skrive om de emner, der optager ham, uanset hvor følsomme og tabubelagte, de måtte være.
Og han er en mand, der har set lidt af hvert. Han har selv erfaret, hvordan radikale islamister truer freden i
store dele af verden, samt hvordan det er at emigrere til et nyt land og kæmpe for at opnå accept som
dansk statsborger og individ.
Kamal Ahmane er algeriskfødt og opvokset i Kabylien, men flyttede i 2003 til Danmark. Siden da har han gjort sig
bemærket som alt fra islamkritisk avisskribent og journalist til lyriker. Han debuterede som digter i 2008 med
digtsamlingen ’Bindeled,” som kredser om de samme emner som ’Tavshedens tumult’. Kamal byder ind med masser
af samfundsrelevante tanker og mange interessante refleksioner over, hvad det vil sige at være dansk, og hvad man
forventes at have viden om, før man får sit eftertragtede rødbedefarvede pas.
Digtsamlingen kan købes her:
Forlaget hedder Snepryd og bogen kankøbes fra forlagets hjemmeside eller boghandlere (Saxo, Boreolen og mange andre).
Spørg efter dette nummer: ISBN 978-87-93377-12-7.