Nihad Hasan: Det er vigtigt at være god til dansk

Nihad Hasan er i praktik i Helhedsplanen Trigeparken i denne uge. Han er kursist på VIA University, hvor han går på et forberedelseskursus til at læse til socialrådgiver. Nihad kom til Danmark for 2 år siden fra Syrien på grund af krigen. Nihad fortæller om hvad han laver i Danmark og hvad der optager ham i hverdagen:

Nihad: “Når man er i praktik, får man flere muligheder for at møde folk og få nye erfaringer.”

Hej alle sammen
Jeg har boet i Danmark i 2 år, og jeg hedder Nihad Hasan og er kurder fra Syrien. Jeg går på sprogskole Dansk 3 niveau 5, og jeg skal til eksamen og håber at blive færdig i november!

I Syrien færdiggjorde jeg min uddannelse som bachelor i engelsk litteratur fra Damaskus Universitet og jeg var engelsklærer, men desværre kunne jeg ikke undervise studerende mere end 6 måneder. Den vigtigste grund til at jeg flygtede fra min dejlige by var, at jeg skulle i militæret, men krigen var allerede startet, og det var nødvendigt, at jeg rejste væk fra min famille.

Nu bor jeg i Skødstrup og snart flytter jeg til Aarhus tæt på min sprogskole, og det er jeg rigtig glad for. Jeg læser også på VIA universitetet nu; det er et kursus for udlændinge som kaldes FIF-kursus, og det er meget godt kursus fordi jeg lærerat forstå det danske system og kan læse en ny uddannelse her i Danmark, nemlig som socialrådgiver og få arbejde i fremtiden.

Fra første dag jeg var her i Danmark startede jeg på at arbejde med alle mulige slags frivilligt arbejde. Det første frivillige arbejde for mig var som en tolk på et kontor i et asylcenter for at hjælpe mennesker, som ikke taler engelsk og har svært ved at forstå andre siger. Det andet frivillige arbejde var, da jeg flyttede til Aarhus kommune, og jeg blev medlem af en lille gruppe kaldet ’Den Nye Havn’ for at hjælpe nytilkomne i Aarhus. Vi har nu i denne gruppe frivillige med forskellig baggrund, fx kurdisk, dansk og syrisk. Find ‘Den Nye Havn’ på Facebook: https://www.facebook.com/dennyehavn.

Jeg er meget glad for at hjælpe andre mennesker, fordi jeg kan lære mange nye ting, få et godt netværk med danskere og får mange nye informationer om dansk kultur. På den måde kan man forstå det danske samfund og blive integreret og lære dansk, selv om det er et svært sprog. Jeg tror at vi skal snakke rigtig godt dansk for at få et godt job.

Nogle gange slapper jeg selvfølgelig også af, og så kan jeg godt lide at besøge venner, snakke med familie og venner i Syrien over Skype, høre musik og dyrke motion.

Jeg håber at få et godt job i fremtiden og være et aktivt og selvstændigt menneske her i Danmark. Mange tak fordi I læste med.