Valgflæsk + tomatsuppe

Så er valget til kommunal- og regionsråd overstået, og det ser ud til, at borgmester Jacob Bundsgaard i Aarhus tager fire år mere på posten.

Overblik over valgets resultater i Århus som helhed. Sakset fra dr.dk.

Overblik over valgets resultater i Århus som helhed. Sakset fra dr.dk.

Stemmeprocenten i Århus som helhed var 70,5%, hvor den var 61,2% på Bjørnshøjcentret i Trige, hvor 1537 personer ifølge dr.dk satte deres kryds.

 

Overblik over valget i Trige. 'Sakset' fra dr.dk.

Overblik over valget i Trige. ‘Sakset’ fra dr.dk.

 

Ifølge traditionen får man jo ‘valgflæsk’ på en valgaften, men hvad med dagen derpå – hvad spiser man så der? 8380.dk har et forslag at gøre dig, nemlig en varm og nærende portion tomatsuppe. Det er samme tomatsuppe, som vi fra Helhedsplanen serverer til lysfesten foran Oasen imorgen torsdag d. 23. november kl. 16.30-18.30. Alle er velkomne!

Tilbage til suppen. Du skal bruge:

  • 3 dåser flåede tomater
  • 2 finthakkede løg
  • 35 gram smør
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 2 teskefulde salt (hold lidt igen)
  • Friskværnet peber (eventuelt hvid peber)
  • 2 teskefulde tørret basilikum
  • 2 spiseskefulde tomatpuré
  • 1,3 L grøntsagsbouillon
  • Lidt sukker efter smag
  • 1-2 dl kaffefløde efter smag
  • Eventuelt 250 gram kogte pastahorn eller andre pastatyper egnet til suppe

Sådan gør du:

  1. Smelt smørret i en stor gryde og kom det finthakkede hvidløg i med det samme.
  2. Hak løg fint og kom i gryden og steg til de bliver klare – de skal ikke blive brune.
  3. Tilsæt tomatpuré og lad det ‘stege af’.
  4. Tilsæt flåede tomater, som du evt. har ‘klippet op’ med en saks, mens de stadig er i dåsen.
  5. Lad suppen koge op og tilsæt bouillon, salt, peber og basilikum og rør rundt.
  6. Lad suppen simre i hvert fald ½ time eller gerne længere.
  7. Smag suppen til med sukker, fløde og evt. salt og peber og lad suppen koge op.
  8. Du kan eventuelt blende suppen inden servering.
  9. Du kan eventuelt servere suppen med kogte suppehorn.
  10. God appetit!