Et flot soveværelse kræver en gennemført stil. Der skal kunne føres en rød tråd gennem møblernes design, sammenspillet af farver og diverse dekorationer. Derfor skal du sørge for at finde et sengestel, der matcher den stil og atmosfære, som du ønsker at opnå i indretningen af dit soveværelse.
Hos Sengestel.dk finder du et udvalg af meget forskellige og smukke sengestel. Blandt dem vil det være muligt at finde inspiration til, hvordan din egen seng skal se ud. Herunder vil der blive nævnt et par eksempler.
Smögen
Smögen-sengestellet er et klassisk stort sengestel. Med et stort, buet hovedgærde og et robust, men elegant fodgærde får sengestellet et romantisk look. Samtidig er det ikke et delikat sengestel. Det er let at vedligeholde, og hvis du godt kan lide at have en stor seng med noget tyngde i sit design, er det her muligvis sengen for dig. Med dette sengestel får du således et romantisk, tidløs design.
Line
I den modsatte ende af spektrummet finder du Line-sengestellet. Hvor Smögen er stor og hvid med et fokus på det romantiske design, er Lines design centreret omkring et minimalistisk præg. Stellet består af sorte stålstænger, der takket være de bløde former på hoved- og fodgærde får en lethed over sig. Line-stellet får din seng til at virke mindre, så den dermed ikke ser ud til at optage nær så meget plads i rummet.
Messina
Hvis du ønsker en seng, der er funktionel, kan det være en idé at kigge på et Messina-stel. Disse stel er designet med fire store skuffer under sengen, som kan bruges til opbevaring. Dette betyder, at stellet er stort og solidt bygget. Det har sit fokus på funktionalitet og at holde designet simpelt, så det stadig kan fastholde en elegant stil. Stellet er tungere at flytte på, men til gengæld får du ekstra opbevaringsplads og kan undgå unødvendigt rod i soveværelset.
Se dig omkring
Sengestel er uanset deres design bøvlede at fragte fra butikken til hjemmet. Derfor kan det tit virke som en tur der bare skal overstås. Det er vel heller ikke så vigtigt i sidste ende, hvordan stellet er designet?
Måske ikke, men giv nu dig selv tid til at se dig ordentligt omkring. Find et sengestel, der passer til din stil. Find et sengestel, som du gider at se på hver aften, før du skal i seng. Find et sengestel, der ikke blot tjener som madrasholder, men som også er en smuk dekoration i soveværelset.
Forsøg at finde noget, som passer ind i den stil, du allerede har i soveværelset. Der er ingen grund til at vælge noget, der stikker ud. Derfor er det også smart at vælge de designs, der er tidløse. Vælg sengestel, der ikke blot passer til din nuværende stil, men som også vil kunne passe ind i fremtidige stile, som du måtte tillægge dig.
Mange sengestel er lavet af tidløse materialer som stål og træ. Deres farver vil derfor også passe ind blandt de fleste former for indretning.
Seneste kommentarer