Det var en solrig sommerdag, og mine bedste venner, Emma, David og jeg, havde besluttet os for at tilbringe en weekend sammen i et hyggeligt sommerhus ved søen. Vi glædede os til at slippe væk fra byens stress og jag og nyde naturen i fulde drag. 

Da vi ankom til sommerhuset, blev vi mødt af en idyllisk udsigt over søen og omgivet af frodig skov. Vi smed vores tasker og begyndte straks at udforske området. Vi gik på vandreture, badede i søen og nød den friske luft. 

En eftermiddag, mens vi slappede af på terrassen og nød solens varme stråler, begyndte det pludselig at blæse kraftigt. Vi skyndte os at samle vores ting og søgte ly indenfor, men før vi kunne nå frem, blev vi ramt af en voldsom vindstød. I en skæbnesvanger kombination af uheld og dårlig timing fløj min iPhone ud af min lomme og landede med et smæld på terrassen. 

Jeg følte en stikken i maven, da jeg bøjede mig ned for at samle telefonen op. Skærmen var knust, og den så ud til at være helt ødelagt. Jeg kiggede op på mine venner, der havde set hele episoden udspille sig, og vi udvekslede et skuffet blik. 

“Åh nej, hvad skal vi gøre nu?” spurgte Emma med bekymring i stemmen. 

Det skulle ikke ødelægge resten af turen, så vi valgte at stoppe med at tænke over det, og få gjort noget ved det når vi er hjemme igen. Efter weekendturen, valgte jeg så at tage et smut forbi fixphone. Der har de altid kunne fikse min iPhone, og det kunne de også denne gang. Der gik ikke længe og så var min iPhone så god som ny. Jeg blev så glad og lettet. Man kunne altid regne med dem. Jeg glædet mig til at fortælle det til mine venner.