Ønsker familien, og i særdeleshed børnene, sig brændende en havetrampolin, så er det bare om at finde sådan en. Det er nemlig det mest geniale stykke legetøj, der findes.
Den kan lokke både store og små ud i det fri, og det kan få alle til at udfolde sig fysisk. Det er derfor en rigtig god investering i din families trivsel og sundhed, når du køber en stor havetrampolin.
Selv om det vigtigste i den forbindelse er at opfylde familiens ønske og at sikre dem et sundt liv på den sjove måde, så gør det jo ikke noget, hvis du kan finde en god trampolin til en rigtig god pris. Det kan du nemlig spare en del penge på.
Hvordan finder du en god trampolin til en god pris?
Det gælder for trampoliner, som det gælder for alle varegrupper, at de kan komme på udsalg. Dels er det mest en sæsonvare, og dels har den en vis volumen. Derfor kan det ret ofte ske, at trampoliner kommer på tilbud. Det kan være i forbindelse med et generelt udsalg, eller det kan være i forbindelse med en kampagne eller lignende. Det kan også være sådan, at den enkelte forhandler kører med nedsatte udvalgte varer i en periode.
Derfor kan det godt betale sig for dig at holde øje med, hvor og hvornår der bliver sat trampoliner på tilbud. Det er her, du skal slå til. Hvis det vel at mærke drejer sig om en trampolin, der er både sikker og af en god kvalitet.
Skal trampolinen graves ned eller stå på ben?
I grove træk kan man sige, at der findes to typer trampoliner. En type der graves ned i niveau med græsset og en type, der står på nogle høje ben. Der er fordele og ulemper ved begge typer.
Den model, der står på høje ben, kan flyttes på. Til gengæld fylder den en del i haven synsmæssigt, den skal flyttes på, når der skal slås græs og den kan risikere at blæse væk ved stormvejr.
Den model, der skal graves ned i græsplænen, er mere diskret i haven, og den skal ikke flyttes på, når der skal slås græs. Den blæser ikke væk, og der sker mindre skader ved fald. Til gengæld kræver det noget gravearbejde at få den placeret, og den er ret besværlig at flytte på. Den er også mere sikker, da der ikke sker så mange alvorlige faldulykker på den.
Vælg den model, der passer bedst til jer.
Seneste kommentarer