Liguster – eller Ligustrum på latin – er en af de mest populære hækplanter i Danmark. I lighed med den klassiske bøgehæk, findes ligusterhækken på mangen en villavej. Det er fuldt forståeligt, at ligusterhækken er blevet så populær, for den har mange gode egenskaber, og du går således aldrig galt i byen, ved at vælge en ligusterhæk. Nedenfor kan du læse, hvordan du skal plante og vedligeholde din ligusterhæk.
Du kan sagtens selv plante og vedligeholde din ligusterhæk, men ønsker du professionel hjælp, kan du søge efter en lokal anlægsgartner på find virksomhed her.
Liguster som hæk
Liguster udmærker sig med sine små grønne blade og sin kompakte facon. Undlader du at klippe hækken for hårdt, kan du nyde hækkens flotte og cremehvide blomstertoppe i juni og juli, og i efteråret trækker plantens sorte og dekorative bær mange fugle til haven. De fleste sorter af liguster er delvis stedsegrønne, og giver dig således en dejlig, lukket have året rundt.
Plantning af liguster
Køber du dine ligusterplanter med jordklump, skal de plantes i september/oktober eller i april/maj. Har ligusterhækplanten bare rødder, skal den plantes mellem løvfald og løvspring, så rødderne kan nå at blive stærke til foråret.
Inden du når til at plante din ligusterhæk, skal du sørge for, at planternes rødder får masser af vand. Det anbefales at liguster plantes i huller med en dybde på 30 cm. Hullet eller randen skal være dobbelt så stor som plantens potte. Fyld hullet op med vand, og kom noget frisk jord i bunden, inden du placerer planten. Tilsæt herefter rigeligt med jord omkring planten, tryk jorden tæt ind til rødderne og afslut med endnu en vanding.
Placering af hækken
For at opnå en flot og tæt hæk, bør du plante 4-5 ligusterhækplanter pr meter. Ligusterhækken foretrækker halvskygge, men er meget hårdfør, og kan plantes i både sol og skygge. På grund af denne egenskab, er liguster et oplagt valg til alle danske haver.
Er jorden i din have meget lerholdig, kan det være en fordel at tilsætte en portion spagnum til jorden, inden udplantning. Har du kompost, kan du også med fordel tilsætte kompost til plantehullet – dine ligusterplanter vil takke dig.
Er du i tvivl om, hvordan du skal plante og vedligeholde din ligusterhæk – eller hvordan du skal gå til andre af havens projekter – så kan du få kyndig vejledning i dit havecenter. Benyt f.eks. haveservice i Trige ved Århus eller et af landets mange øvrige firmaer som tilbyder haveservice.
Sådan passer du din ligusterhæk
I ligusterhækkens første leveår, er det vigtigt med kærlig pleje. Sørg for at jorden omkring hækken ikke tørrer ud, og sørg for at luge grundigt omkring hækken, så planterne ikke skal kæmpe med havens ukrudt. Vil du gerne slippe for at luge sommeren igennem, kan du også vælge at lægge et lag barkflis (omkring 10 cm) omkring hækken.
Indtil hækken når den ønskede højde, skal den kun klippes i siderne. Ligusterhækken er nem at formklippe, og egner sig bedst som klippet hæk. For at opnå det flotteste resultat, anbefales det at klippe hækken to gange årligt – første gang i juni og anden gang i august.
Seneste kommentarer