Har du en have, men ved du ikke rigtig hvad du skal gøre med den? Du vil helt sikkert gerne kunne nyde haven med familie og venner, men hvordan gør man egentlig lige det? Vi har her samlet vores bedste tips til, hvordan du indretter en hyggelig have, som du kan bruge året rundt – også når temperaturen falder igen.

Giv plads til naturen

En af de helt store grunde til at eje et hus i dag er uden tvivl at komme væk fra storbyens boligblokke og ud til den blå himmel og de grønne skove. Og det er lige netop derfor at det er blevet så attraktive at eje en have. Det er nemlig her, vi kan få naturen ind på vores egne vilkår. Det er ikke vild natur, når vi planter blomster og æbletræer, men den lille bid natur, som vores have bidrager med, betyder meget for vores velvære. Undersøgelser har nemlig vist, at der er en positiv indflydelse at være tæt på planter. Når du skal indrette din have, må du huske på, at det er planterne og naturen, der skal have plads i første omgang. Lad derfor ikke trampolinen og havemøblerne overtage det hele.

Skab harmoni

Selvom der skal være plads til planter og grønne områder, så er det dog ikke det eneste, der har fortjent en plads. Det har du selvfølgelig også. Du bør derfor indrette din have således, at der både er plads til dig og planterne – på en harmonisk måde. Det kan du gøre ved at inddele din have i forskellige dele, som f.eks. en terrasse, hvor du kan sidde og slappe af og afholde grillaftener med familie og venner, en køkkenhave, hvor du kan plante urter og grøntsager, en græsplæne, hvor der både er plads til leg og hygge, en vildere del med træer, buske og ukrudt og en hæk, der afgrænser haven fra resten af verden. Det gør haven både hyggelig og funktionel. Det kan dog også være en god idé at skabe hygge i de mørkere og koldere tider på året, så haven ikke bare bliver glemt. Vi anbefaler her, at du f.eks. pynter op med græskar til Halloween eller udendørs julebelysning op til jul. Det skaber hygge, selv når haven ikke rigtig er i brug.